Workshops

Mine workshops er en invitation til at udleve din kreativitet og fordybe dig i kunstens verden. Uanset om du er nybegynder eller øvet, vil du få mulighed for at eksperimentere med forskellige udtryk og teknikker inden for grafikken.

Collografi

  • Der er ingen aktuel dato lige nu, men følg med her og på mine sociale medier, eller kontakt mig for at lave en individuel aftale.

  • Mit atelier i Randers eller på Læsø

  • 2 dages workshop (Kl. 10 - 15)

  • Paptryk, også kaldet Collografi, er en sjov og enkel måde at skabe flotte grafiske tryk. På denne workshop arbejder vi eksperimenterende og legende med forskellige udtryk. Vi vil ridse, lime og skære i papplader, som efterfølgende bearbejdes med oliesværte og trykkes til et fint motiv i pressen. Jeg udbyder kun små hold, og der er derfor god tid til individuel hjælp og sparring. Du bliver guidet gennem processen og får indblik i forskellige teknikker og udtryk.

    Der er plads til 3-4 deltagere, og workshoppen er velegnet for både begyndere, let-øvede og øvede.

  • 1200 kr. inkl. materialer

Ecoprint

  • August til oktober. Der er ingen aktuel dato lige nu, men følg med her og på mine sociale medier, eller kontakt mig for at lave en individuel aftale.

  • Plantagevej 38, Vesterø Havn, Læsø

  • 1 dags workshop (Kl. 13 - 17)

  • I sensommeren bugner Læsø af skønne vækster, og det er optimalt at bruge naturens egen farvepalet til at skabe smukke prints på papir. Midt i den skønne skov ved vores sommerhus på Læsø er du velkommen til sammen med mig at lære at skabe smukke mønstre og farver med friske blade og planter, som vi koger ind i papiret. Metoden er i familie med plantefarvning og uden brug af kemikalier.

    Plads til 1-2 deltagere, og workshoppen er velegnet for større børn og voksne.

  • 600 kr. inkl. materialer

Har du et ønske?

Drømmer du om at komme på en specifik workshop, så kontakt mig endelig, så ser vi, om jeg ikke kan hjælpe dig.